Fuck, hvor kedeligt!

Når folk ikke kender hinanden så godt, så griber alle parter hurtigst muligt til 'small talk'. Det er en disciplin jeg føler jeg selv mestrer ganske godt. Når man kender hinanden lidt bedre, så går man over til 'big talk' (hvor vidtrækkende og seriøse emner drøftes). Nogen vælger at gå direkte til 'big talk'. 'Big talking' er også en disciplin jeg føler mig komfortabel med.

Kunne det dog bare blive ved 'small talk' eller 'big talk'. Men nej! Nogen kaster sig over 'stupid and boring talk'. Det sker typisk på stadiet, hvor man kender hinanden nogelunde (fx. bestyrelser i ejerforeninger), men ikke rigtig er bekvem ved at kaste brandbare emner i ringen. Dette sidstnævnte fænomen, oplevede jeg netop igår til den årlige middag for bestyrelsen i - ja gæt selv - ejerforeningen.

Vi indtager en af Københavns bedre restauranter med god mad og vin. Et udpluk af aftenens gribende emner følger: værdiansættelse af lejligheder og hvor mange penge man kan tjene ved at vente et sted mellem 10 og 50 år med at sælge (herunder også hvor mange penge de andre i opgangen tjener).

Hvorfor kan folk ikke snakke om andet en friværdi? Men ok - vi var også kun samlet i 3½ time, så det er jo begrænset, hvad man ellers kan nå omkring.

Et svagt forsøg på at kaste den forestående Røde Kors landsindsamling og Røde Kors' arbejde i øvrigt på banen, blev fejet af bordet med en spændende drøftelse af hvorvidt Mette på tredje sal går klædt som en typisk Mærsk ansat eller ej! Hurra!