En hyldest til min barndomsven

Jeg blev født før verden gik af lave. Før livet blev digitaliseret. Men ikke meget før. Man kan godt sige at jeg blev født for foden af en revolution. En revolution, som iblandt folket blev ledt af den dragende hærfører med mystiske alias. C64. Pioneren. Han talte til os i stuerne - på de små værelser. Talte til os - børnene af en ny tidsalder. Viste os flimrende striber af farver og lærte os korte præcise kommandoer. Load. Run.

Jeg husker tydeligt dagen, hvor jeg gik ud af Radio/TV-forhandleren med min nye ven under armen. Den aflange pakke med det karakteristiske tastatur på forsiden. Jeg var euforisk på en sublim måde. Jeg hoppede ikke op og ned, men gik bare med ham under armen og var pavestolt. Jeg havde aldrig troet at jeg skulle komme til at eje sådan en. Jeg var ikke den første i klassen, flere var før mig. Jeg havde set dem sidde derhjemme opslugte og havde ved lejligheder selv fået lov til at være med, men jeg havde aldrig troet at jeg skulle have sådan en. At jeg skulle eje noget så moderne - så futuristisk.

Sådan startede et langt kærlighedsforhold.

Flimmeren blev dagligdag. Bånd skiftede hænder i skolegården. Det blev kopieret, spolet og skruet på tonehoveder. Visse spil blev nærmest en del af en. Det første der bed sig fast var dog det medfølgende spil:

International soccer! Mangen en time er gået på værelset med zig zag løb ned af banen mod modstanderens netløse mål.

Siden kom Summer Games og Winter Games, og dermed også hyppige udskiftninger af joystick og de første computerrelaterede håndledsskader. Men hverken Summer eller Winter Games kunne slå de eksotiske discipliner i California Games - footbag, skateboard, rulleskøjteløb og de to mest fantastiske: Sufin' og BMX.



Og mange andre fik en plads i hjertet.....
Boulder Dash for eksempel.....og International Karate

For slet ikke at tale om Bubble Bobble med de karakteristiske lyde og den fængende melodi:

Og Giana Sisters - Super Marios forbudte søster (som var min foretrukne):

Paperboy...og en anden personlig favorit: Tag-Team Wrestling


Man kan ikke undgå at blive nostalgisk. Alle de timer jeg har brugt på denne kammerat. Så snart klokken ringede ud var det op på cyklen og hjemad sammen med Allan, min c64-ven nr. 1. Hen forbi kiosken for at købe for 5kr blandet, plus et rustent søm og et Jenka tyggegummi. Ind af døren, tasken smidt i entreen, og ud i køkkenet for at forberede det daglige eftermiddagsmåltid: et glas opblandet orange juice og en hjemmelavet toast fra toastmaskinen. Og så bare spille....så længe vi kunne få lov.

Og jeg er ikke den eneste. Måske de øvrige detteoghint-bloggere kan genkende billedet. En simpel søgning på google og youtube vil vise at mange deler fascinationen. Rigtig mange. Spillene kan nu downloades til de moderne pc'er på bl.a. c64.com og temaerne kan høres i utallige versioner...
http://www.youtube.com/watch?v=Kg45Er7i9SU (Bubble Bobble)
http://www.youtube.com/watch?v=SZqwvjwqwK4 (Super Mario)http://www.youtube.com/watch?v=ZAY_fJ4IHHE (International Karate)
http://www.youtube.com/watch?v=-poagc6c7qQ (Orkestret som kun spiller c64 melodier)
Eller ses opført som 'teater': http://www.youtube.com/watch?v=R0fCnf8uWxw

Tilbage er der vist kun at sige tak - tak for de mange timers fantastisk underholdning. Gad vide hvordan vi alle ville se ud idag, hvis vi havde måtte undvære de fortryllende og hastigt flimrende farver. Vi lader den stå et øjeblik...

Åh nej, Michael!

Åh nej. Hvad er nu det for noget rod?! Så smukt som det var at se dig på toppen af Col d'Aubisque som ensom majestæt, ligeså nedslående var det at vågne op til denne morgens chok nyhed: Dit hold har sendt dig hjem! Du har indtil nu virkelig vist, hvordan man kører på cykel op ad et bjerg. Men din flotte klatretur i går var jo nok lidt overskygget af at Vinoukourovs exit sammen med resten af Astana holdet. Hvad sker der? Hvorfor tager sådan nogle topstjerner doping?

Men nu, Michael, er du også blevet sat uden for døren, som den uartige dreng i skolen. Men der er jo ingen beviser for, at du er dopet. Er du det? Jeg vil så gerne tro, at du har nået toppen med hård træning i dårligt vejr, kombineret med kedelig kost. Men ligesom der ingen beviser er for noget misbrug fra din side, så må jeg erkende, at der er mange beviser på din utroværdighed. Det er noget rigtig rod, at du - hos UCI - har snakket med Anne Gripper - UCI's antidopingchef - 6 måneder før hun overhovedet tiltrådte den stilling. Men det endnu mere noget rod, at du nu pludselig har trænet i Dolomitterne i Italien den 13.-14. juni, når du hele tiden har sagt, at du var i Mexico fra den 4.-22. juni. Og det er også noget rod at du ikke kan finde ud af faxe dine opholdssteder til myndighederne i tide. Hvad sker der, Michael? Få dog styr på den slags ting. Desværre tror jeg, at du færdig i cykelsporten. Folk virker ikke modtagelige for flere forklaringer.

Men husk: Der skal fremlægges beviser før nogen er skyldig i en forseelse. Indtil nu er der ingen beviser for dopingmisbrug fra din side. Der er kun beviser for din utroværdighed. Kære Michael, kommer der beviser for andet?

Kære Michael

Hvor har det dog været fantastisk at se dig træde igennem de sidste par dage. Først enkeltstart i gult - både før og efter. Selvom fransk tv konsekvent undlod at vise billeder af løbets førende rytter, så satte du dem allesammen på plads. Selv Klöden (udtales med blødt 'd') måtte se Tour-sejren fortone sig i horisonten. Og igen søndag og mandag trådte du virkelig i karakter som et meget realistisk og sikkert bud på en vinder af Tour de France. Få nu sat ham Contador på plads også!

Men hvad er det dog for noget rod med dig og din kommunikation med UCI?! Hvorfor kan du ikke finde ud at fortælle, hvor du er henne og hvornår? Breve er meget fint, men der er altså en risiko for, at de bliver forsinket i posten - særligt når de skal hele vejen over Atlanterhavet. Nej, du bør i stedet ty til et vor tids mest pålidelige og effektive kommunikationsmidler. Et middel som de senere år har revolutioneret kommunikationensmulighederne verden over. Jeg tænker selvfølgelig på telefaxen. Selv Jesper Worre får i søndags i AftenTour på DR1 (mellem alle sine voldsomme kraftudtryk, som bestemt ikke hører hjemme i direkte TV) flettet ind, at du jo bare kan sende en fax! Gør det dog, Michael. Jeg vil så gerne tro at du har rent mel i posen. Og du er jo uskyldig til det modsatte er bevist. Og det er det ikke endnu - langtfra! Det er bare så irriterende, at der er så meget ballade om noget, en fax kunne have løst uden problemer.

Afsløring!

På et pressemøde i dag, er der afsløret foruroligende ting om en af dette forums hengivne bloggere.

Vagthunden udtalte på pressemødet følgende:

"Jeg ser på patter!" og fortsatte "Jeg ser ofte på patter. Det har siden 1993 været en del af min hverdag og det tager jeg det fulde ansvar for. Jeg har løjet om nogle ting. Overfor andre, og på en måde også overfor mig selv. Jeg har troet, at fortid var fortid. Men sådan er det ikke længere. Og det er måske også en god ting. Jeg kan nu stå frem og fortsat se på patter. Det vil jeg ikke sige undskyld for"

Rystende nyheder. Vi lader billedet stå lidt:

Kære Michael Rasmussen

Hvor vil jeg dog gerne tro, at du ikke har taget nogle af disse såkaldte 'præstationsfremmende midler'! Og som det gode menneske jeg er (og oplyste jurist), så vil du være uskyldig, indtil der er beviser for det modsatte.

At Jesper Worre og DCU nu kommer efter dig og stiller spørgsmålstegn ved din troværdighed er noget værre møg, når nu Jesper Worre selv er blevet taget for doping, mens han var professionel cykelrytter tilbage i 1992.

Egentlig bliver jeg lidt harm, over alle de hoveder, der går og har så travlt med, at vi skal have en ren sport, når de nu selv er faldet i fælden. Tag også f. eks. CSC's sportsdirektør Kim Andersen. Dopingdømt i 1987 og igen i 1992.

Er der nogen der vil starte et cykelhold sammen med mig? Vi finder en sponsor (f. eks. Detteoghint.dk), og så skaffer vi nogle ryttere og så rykker vi. Sporten har brug for sportsdirektører, der ikke er belastet af deres egen fortid inden for branchen.

Om cyklister og kriminelle

Ovenpå diskussionen om Rasmus Paludan og kriminelle.dk, hvor københavnere på side efter side med nærmest sygelig entusiasme præsenteres som lovbrydere, har hysteriet nu nået nye højder. Denne gang er det Københavns politi, der, måske som konsekvens af selvsamme fokus, har valgt at uge 28 skal stå i de kriminelle cyklisters tegn. Hele ugen sættes der således fokus på uvorne cyklister, og i morgentrafikken står betjente strategisk posteret med bødeblokken spændt op til lir.

Jeg er selv fortaler for at overholde loven, og jeg ved, at denne blog befærdes af en række personer der på det nærmeste har gjort loven til deres levevej i den ene eller anden forstand. Der skal heller ikke lyde nogen kritik af de stakkels betjente der i de ferieuger hvor der skulle have været afspadseret Ungdomshus-timer, tvinges til at trække på diverse københavnske gadehjørner. Jeg mener dog, at man i allerhøjeste grad kan tillade sig at være kritisk overfor både den lovgivning der giver grundlag for en sådan smålig håndhævelse af ligegyldige bagateller, samt for den prioritering der foregår i politiet når der kan afsættes en hel uge til formålet. Ærlig talt, hvor åndssvagt er det, at der står to fuldvoksne betjente på lur i et fuldkommen mennesketomt kryds som f.eks. Sølvgade/Borgergade, for at uddele bøder på 500 kr. til personer der ganske stille og uden noget der kunne minde om fare eller sågar ulempe for andre personer, biler eller tilskuere, svinger til højre for rødt lys? Er det ikke en falliterklæring for en sådan kampagne, at man deler bøder ud i de kryds hvor folk netop svinger om hjørnet fordi der absolut ingen fare er, fremfor at finde de påstået "hensynsløse" cyklister der åbenbart spreder skræk og rædsel på cykelstierne? Som daglig og ivrig cyklist har jeg ekstremt vanskeligt ved at genkende det billede af de farlige cyklister der udstilles. Det kunne være interessant at se statistikker for hvilke kryds der er særligt farlige, vel at mærke hvor cyklisten har været den udløsende faktor for uheldet, og hvor andre end cyklisten selv er kommet til skade. Det ville undre mig hvis der var sammenfald mellem disse kryds og de kryds hvor der rent faktisk er betjente posteret. Selv med disse "easy kills" er der indtil tirsdag middag kun delt i alt 137 bøder ud - skal vi gætte på at det højest er i omegnen af et par bødeforlæg pr. betjent pr. time? Kunne denne tid ikke være brugt bedre på andre opgaver, til både cyklisternes, betjentenes og samfundets gavn? F.eks. kunne man have sat dem til at tænke lidt over hvordan man i København får skabt en fleksibel og dynamisk afvikling af trafikken i de kryds hvor der uden nogen problemer er plads til både cyklister, fodgængere og bilister. Hvorfor eksperimenteres der ikke med ubetinget vigepligt, fuldt stop eller flettebaner (f.eks. som når der i Formel-1 flettes mellem langsomme biler fra pit'en der skal sikkert ud i hurtig trafik vha. en opdeling af kørebanen/cykelstien på et kort stykke)? Er det fuldkommen utænkeligt at man forsøgte med en pragmatisk tilgang til den åbenbart voksende cyklistproblematik, så det kunne undgås at kriminalisere cyklister for ganske harmløse forseelser, og i stedet lade det være op til en nærmere vurdering, om der rent faktisk var tale om noget der på nogen måde kunne være i nærheden af en farlig situation? Hvorfor kan det ikke være tilladt at tage et højresving for rødt på cykel, f.eks. efter at have lavet et fuldt stop, med ubetinget vigepligt overfor alle andre trafikanter, og med bøde hvis man er til fare eller ulempe for andre? Er jeg helt galt på den, og har vi i virkeligheden en pligt til, som jeg hørte i morgenradioen i mandags, "at beskytte turisterne" med en kampagne som denne?

Debutantisme

Bloggingfødsler og anal-retentiver?! Hvad er der galt med sms? Jeg har aldrig blogget før, og har i lang forsøgt at ignorere blogging. Jeg er stoppet op midt i en artikel og er bladret videre, hvis ordet 'blog' er dukket op. Jeg har zappet agressivt over på andre kanaler når en tv-vært har nævnt noget som helst om blogging. Jeg har hadet fjolser der sad og skrev ud i luften til folk, der aldrig har læst det. Man kan sige det kræver en god potion lyst til at selvpromovere sig for at forvente og tro at nogen gider læse hvad nogen har at skrive om deres egne tanker og eksistens, fordi sandsynligheden for at samle noget op på vejen, er lig dopingfri podieplads i Touren.

Så sker der det at ens bedste venner erkender at de blogger! Skal jeg så vælge at undgå dem også eller selv prøve bloggæng? Bevis at jeg tager fejl, hvad kan blogging om muligt tilføre mit liv, som er værd at overveje?

En jomfru-blogger er født!

Efter en på flere måder våd aften kan de allerede eksisterende Dette&Hint-skribenter idag hilse en ny cyberfælle velkommen. Sheriffen blev i nat officielt medlem i det fine selskab af tvivlsomme personager og udtaler stor glæde ved udnævnelsen: "Det gjorde mig oprigtig varm om hoften da jeg modtog invitationen - sprøjte må champagnen"....

Finally official - USA is the "Country of Freedom"

USA har nu endelig gjort det officielt: USA er nr. 1! Ifølge det ansete amerikanske nyhedssite TheOnion.com, har den amerikanske Kongres netop vedtaget en lettere kontroversiel lov med titlen: "'America is #1' Bill".

Efter vedtagelsen udtalte den kendte og elskede senator Trent Lott. "My esteemed colleagues, all of us have long known that America is number one," said Senate Majority Leader Trent Lott, announcing the bill's 92-7 passage. "But now it is official. USA! USA! USA!" Efterfølgende fik han lufttur af de øvrige senatorer.

Stemningen i Kongressen må vel nærmest betegnes som euforisk!

Så rykker de i Roskilde!

Findes der frivillige NATO-stillinger?

Nej nej - jeg kan ikke finde på noget fuldstændig umuligt at skrive om. Efter indlægget om Jimi og René føler jeg mig som en hårdt opvredet karklud, hvor der ikke kan presses så meget som en mikroskopisk sur, muggen eller unødvendig kommentar ud af.

Og hvad med vores alle sammens trafiksynderegister (som jeg ikke kan omtale ved navn, af frygt for at ende på Guantanamo i ufrivillig NATO-stilling)? Det har ikke virket siden medierne kastede sig over den som liderlige bukke.

Hvad er status på, hvad temaet på vores blog skal være? Måske Stockholmeren har lyst til at komme med i dansen og sætte sine store urinsure fingre til tasterne og give os en update på rentemarkedet. Yours!

Og så lige en til

Tjek gårsdagens 19.30 udgave af Lorry.

Det taler vist for sig selv.....

http://ekstrabladet.dk/112/article314624.ece