Kære Michael Rasmussen
Hvor vil jeg dog gerne tro, at du ikke har taget nogle af disse såkaldte 'præstationsfremmende midler'! Og som det gode menneske jeg er (og oplyste jurist), så vil du være uskyldig, indtil der er beviser for det modsatte.
At Jesper Worre og DCU nu kommer efter dig og stiller spørgsmålstegn ved din troværdighed er noget værre møg, når nu Jesper Worre selv er blevet taget for doping, mens han var professionel cykelrytter tilbage i 1992.
Egentlig bliver jeg lidt harm, over alle de hoveder, der går og har så travlt med, at vi skal have en ren sport, når de nu selv er faldet i fælden. Tag også f. eks. CSC's sportsdirektør Kim Andersen. Dopingdømt i 1987 og igen i 1992.
Er der nogen der vil starte et cykelhold sammen med mig? Vi finder en sponsor (f. eks. Detteoghint.dk), og så skaffer vi nogle ryttere og så rykker vi. Sporten har brug for sportsdirektører, der ikke er belastet af deres egen fortid inden for branchen.
1 svinere:
Ja, det ligner efterhånden en historie vi har hørt før. Lad os nu se om det også ender i endnu en bodsgang og dystre udsigter for sportens fremtid.
Min logik tilsiger, at hvis en rytter er markant bedre end andre ryttere der viser sig at have været dopet, skulle det være mærkeligt om det samme ikke var tilfældet for rytteren selv. Vi har set Riis, Pantani, Landis, men endnu ikke hørt fra Armstrong og Indurain - når de at slippe?
Skal vi i virkeligheden måske blot se løbet, lade os underholde, og hylde vinderen ud fra argumentet om, at hvis alle har snydt, er vinderen stadig den dygtigste?
Send en kommentar