Debutantisme
Bloggingfødsler og anal-retentiver?! Hvad er der galt med sms? Jeg har aldrig blogget før, og har i lang forsøgt at ignorere blogging. Jeg er stoppet op midt i en artikel og er bladret videre, hvis ordet 'blog' er dukket op. Jeg har zappet agressivt over på andre kanaler når en tv-vært har nævnt noget som helst om blogging. Jeg har hadet fjolser der sad og skrev ud i luften til folk, der aldrig har læst det. Man kan sige det kræver en god potion lyst til at selvpromovere sig for at forvente og tro at nogen gider læse hvad nogen har at skrive om deres egne tanker og eksistens, fordi sandsynligheden for at samle noget op på vejen, er lig dopingfri podieplads i Touren.
Så sker der det at ens bedste venner erkender at de blogger! Skal jeg så vælge at undgå dem også eller selv prøve bloggæng? Bevis at jeg tager fejl, hvad kan blogging om muligt tilføre mit liv, som er værd at overveje?
1 svinere:
Trods dine lidet flatterende udfald mod bloggere, ser vi frem til en hel perlerække af intetsigende indlæg. Velkommen i kredsen! (Jeg arbejder stadig på at regne ud, men man har vel lov at håbe på det bedste.)
Send en kommentar