En hyldest til min barndomsven

Jeg blev født før verden gik af lave. Før livet blev digitaliseret. Men ikke meget før. Man kan godt sige at jeg blev født for foden af en revolution. En revolution, som iblandt folket blev ledt af den dragende hærfører med mystiske alias. C64. Pioneren. Han talte til os i stuerne - på de små værelser. Talte til os - børnene af en ny tidsalder. Viste os flimrende striber af farver og lærte os korte præcise kommandoer. Load. Run.

Jeg husker tydeligt dagen, hvor jeg gik ud af Radio/TV-forhandleren med min nye ven under armen. Den aflange pakke med det karakteristiske tastatur på forsiden. Jeg var euforisk på en sublim måde. Jeg hoppede ikke op og ned, men gik bare med ham under armen og var pavestolt. Jeg havde aldrig troet at jeg skulle komme til at eje sådan en. Jeg var ikke den første i klassen, flere var før mig. Jeg havde set dem sidde derhjemme opslugte og havde ved lejligheder selv fået lov til at være med, men jeg havde aldrig troet at jeg skulle have sådan en. At jeg skulle eje noget så moderne - så futuristisk.

Sådan startede et langt kærlighedsforhold.

Flimmeren blev dagligdag. Bånd skiftede hænder i skolegården. Det blev kopieret, spolet og skruet på tonehoveder. Visse spil blev nærmest en del af en. Det første der bed sig fast var dog det medfølgende spil:

International soccer! Mangen en time er gået på værelset med zig zag løb ned af banen mod modstanderens netløse mål.

Siden kom Summer Games og Winter Games, og dermed også hyppige udskiftninger af joystick og de første computerrelaterede håndledsskader. Men hverken Summer eller Winter Games kunne slå de eksotiske discipliner i California Games - footbag, skateboard, rulleskøjteløb og de to mest fantastiske: Sufin' og BMX.



Og mange andre fik en plads i hjertet.....
Boulder Dash for eksempel.....og International Karate

For slet ikke at tale om Bubble Bobble med de karakteristiske lyde og den fængende melodi:

Og Giana Sisters - Super Marios forbudte søster (som var min foretrukne):

Paperboy...og en anden personlig favorit: Tag-Team Wrestling


Man kan ikke undgå at blive nostalgisk. Alle de timer jeg har brugt på denne kammerat. Så snart klokken ringede ud var det op på cyklen og hjemad sammen med Allan, min c64-ven nr. 1. Hen forbi kiosken for at købe for 5kr blandet, plus et rustent søm og et Jenka tyggegummi. Ind af døren, tasken smidt i entreen, og ud i køkkenet for at forberede det daglige eftermiddagsmåltid: et glas opblandet orange juice og en hjemmelavet toast fra toastmaskinen. Og så bare spille....så længe vi kunne få lov.

Og jeg er ikke den eneste. Måske de øvrige detteoghint-bloggere kan genkende billedet. En simpel søgning på google og youtube vil vise at mange deler fascinationen. Rigtig mange. Spillene kan nu downloades til de moderne pc'er på bl.a. c64.com og temaerne kan høres i utallige versioner...
http://www.youtube.com/watch?v=Kg45Er7i9SU (Bubble Bobble)
http://www.youtube.com/watch?v=SZqwvjwqwK4 (Super Mario)http://www.youtube.com/watch?v=ZAY_fJ4IHHE (International Karate)
http://www.youtube.com/watch?v=-poagc6c7qQ (Orkestret som kun spiller c64 melodier)
Eller ses opført som 'teater': http://www.youtube.com/watch?v=R0fCnf8uWxw

Tilbage er der vist kun at sige tak - tak for de mange timers fantastisk underholdning. Gad vide hvordan vi alle ville se ud idag, hvis vi havde måtte undvære de fortryllende og hastigt flimrende farver. Vi lader den stå et øjeblik...