Berlingske Tidende kan i dag afsløre at flere og flere danske mænd er ligeglade med julen. Årsagen er bl.a. at mænd simpelthen ikke kan følge med i det udsmykningskapløb der lægges op til fra kvindernes side.
Hvis manden står der med sine fedtede hjemmeklippede julehjerter, siger hun, at hun har købt nogle nye og smarte kugler i Illum. Så ved vi godt, hvilke der bliver pyntet op med.Læs mere her
Jeg vil tillade mig at konkludere, at vi nu har overstået en ganske vellykket testfase for Dette og Hint-bloggen, og stort set uden vanskeligheder af nogen art.
Den eneste kritik jeg er blevet mødt med (kritikerens navn skal her være ufortalt), er at debatterne til tider har tendens til at blive ganske sofistikerede og sågar høj-litterære, og at der derfor opstår en betydelig præstationsangst hos enkelte bloggere. Jeg formoder at denne kritik i særlig grad retter sig mod indlæg som "Ølla Trompetbakke" og "Afsløring!" tilbage fra 21. juli.
Da vi nu har bevist konceptet, vil jeg tillade mig at invitere alle skribenter ind i flokken, og give los for at der oprettes indlæg. Der er således ikke længere grund til at holde sig tilbage - ingen sag er for lille til at blive smidt for den domstol der udgøres af de ærede skribenter.
For at kickstarte bloggen har jeg udtænkt en række emner, som jeg vil bede mine medskribenter at overveje behovet for. Jeg mener således, at verden har brug for at høre kyndige mænd udtale sig om disse emner, og såfremt jeg måtte tage fejl, hører jeg gerne hvorfor.
Således indledes efterårets debatrække med følgende indlæg:
"Benni from the blog" redegør for, hvilken frugt der nemmest skjuler smagen af spiritus, og hvilke umiddelbare anvendelsesmuligheder han ser herfor. Alternativt forklares hvordan man skifter tændrør på en Vespa.
"Sheriffen" bedes vurdere, om der er hold i rygterne om, at statsadvokaten har hyret 1.-årsstuderende fra jern- og metalsliberuddannelsen til at føre sine retssager mod politiet? Alternativt beskrives hvordan man laver hjulspind i en bil med automatgear.
"Badutspringeren" vil udarbejde en nærmere analyse af, hvorvidt smiley-ordningen vil kunne fungere for københavnske danseklubber. Alternativt udbedes en rejsebeskrivelse fra Svalbard.
"Dealeren" vil komme ind på, hvad der vurderes til at være "Street&Hip" i dette års vintermode. Alternativt har vi behov for en forklaring på, hvorfor natron er en overset ingrediens i det danske køkken.
"Vagthunden" er den rette til at levere en status på Rasmus Paludans seneste bedrifter, gerne krydret med afslørende fotos af trusler mod den københavnske trafiksikkerhed. Alternativt bedes der om en vurdering af oppositionens muligheder for at vælte regeringen, ved at gå til valg på sloganet "Fri hash, nu!".
"Kingfisher" bedes fremlægge et forslag til, hvordan man sikrer en bæredygtig miljøpolitik i EU. Alternativt beskrives hvordan man knuser øldåser mod panden.
Jeg selv vil starte i det små, og inden længe underholde med indlægget "Frustrationer fra et fællesvaskeri".
Husk også at deltage i oktober måneds afstemning.
God skrivelyst.
Når folk ikke kender hinanden så godt, så griber alle parter hurtigst muligt til 'small talk'. Det er en disciplin jeg føler jeg selv mestrer ganske godt. Når man kender hinanden lidt bedre, så går man over til 'big talk' (hvor vidtrækkende og seriøse emner drøftes). Nogen vælger at gå direkte til 'big talk'. 'Big talking' er også en disciplin jeg føler mig komfortabel med.
Kunne det dog bare blive ved 'small talk' eller 'big talk'. Men nej! Nogen kaster sig over 'stupid and boring talk'. Det sker typisk på stadiet, hvor man kender hinanden nogelunde (fx. bestyrelser i ejerforeninger), men ikke rigtig er bekvem ved at kaste brandbare emner i ringen. Dette sidstnævnte fænomen, oplevede jeg netop igår til den årlige middag for bestyrelsen i - ja gæt selv - ejerforeningen.
Vi indtager en af Københavns bedre restauranter med god mad og vin. Et udpluk af aftenens gribende emner følger: værdiansættelse af lejligheder og hvor mange penge man kan tjene ved at vente et sted mellem 10 og 50 år med at sælge (herunder også hvor mange penge de andre i opgangen tjener).
Hvorfor kan folk ikke snakke om andet en friværdi? Men ok - vi var også kun samlet i 3½ time, så det er jo begrænset, hvad man ellers kan nå omkring.
Et svagt forsøg på at kaste den forestående Røde Kors landsindsamling og Røde Kors' arbejde i øvrigt på banen, blev fejet af bordet med en spændende drøftelse af hvorvidt Mette på tredje sal går klædt som en typisk Mærsk ansat eller ej! Hurra!
Et skræmmende eksempel på numerologi gone terribly wrong. Hvad er der nu i vejen med at hedde Ulla Hornhøj?
Kan man udstede fogedforbud mod sådan nogle typer?
Der var engang ti mennesker, som sammen gik på restaurant hver eneste dag. Den samlede regning lød altid på 1.000 kr., og da de var opfostret i et velfærdssamfund, blev de enige om, at de gerne ville dele regningen efter samme model, som vi betaler skat.
Det betød derfor, at de fire første - de fattigste - slap for at betale noget overhovedet. Den femte skulle betale 10 kr., den sjette 30 kr. og den syvende skulle betale 70 kr. Den ottende betalte 120 og den niende 180 kr. Den tiende, som var den rigeste af dem alle, skulle betale 590 kr. Sådan spiser de sammen hver dag, og alle er glade for ordningen, så det går rigtig godt. Lige indtil den dag da restauratøren beslutter sig for at give dem rabat, fordi de er så gode kunder. De 10 får 200 kr. i rabat på middagen hver aften, så det nu kun koster 800 kr. for de ti at spise på restauranten.
Rabatten ændrer ikke ved, at de 10 fortsat er enige om, at regningen skal betales efter samme model, som den vi betaler skat med, og at de første fire fortsat ikke skal betale noget. Med andre ord er situationen uændret for dem.
Men hvad med de tilbageværende seks personer - dem som hidtil har betalt regningen? De regner på tingene og prøver at dividere de 200 kr. med seks og kommer frem til, at det giver 33,33 kr. pr. person. Hvis de trækker det beløb fra hver enkelt persons hidtidige bidrag, betyder det, at den femte og den sjette person nu ligefrem skal have penge for at spise med.
Restauratøren foreslår, at de i stedet fordeler rabatten nogenlunde jævnt og igen efter samme model som skattebetalingen. Resultatet bliver, at nu kan også den femte person spise gratis. Den sjette person slipper med 20 kr., den syvende person skal fremover betale 50 kr., den ottende person 90 kr. og den niende person 120 kr. Den tiende skal i stedet for 590 kr. nu betale 520 kr. Alle seks betalende personer slipper med en lavere pris end hidtil, mens de første fire fortsat slipper uden at skulle betale.
Da de kommer udenfor restauranten, er der pludselig én af de ti, som begynder at sammenligne, hvad hver enkelt har fået ud af de 200 kr. i rabat.
"Jeg fik kun 10 kr. af rabatten," siger den sjette person og peger på den tiende person, "men du fik 70 kr." "Ja, netop," siger den femte person, "jeg sparede også kun en tier, men han fik syv gange så meget som mig. Det er jo uretfærdigt."
"Det er sandt," råber den syvende person, "hvorfor skal han have 70 kr., når jeg kun fik 20 kr. De rige får altid mest."
"Hør lige et øjeblik," skriger de fire første, "vi fik faktisk slet ingenting. Det her system udnytter de fattigste."
Det ender i opstandelse, og de ni personer omringer den tiende og giver ham tæsk. Næste aften kommer han slet ikke til middagen, men de ni andre sætter sig til bordet og indtager middagen som sædvanligt. Da de får regningen, opdager de noget ...
Der mangler 440 kr.
Jeg blev født før verden gik af lave. Før livet blev digitaliseret. Men ikke meget før. Man kan godt sige at jeg blev født for foden af en revolution. En revolution, som iblandt folket blev ledt af den dragende hærfører med mystiske alias. C64. Pioneren. Han talte til os i stuerne - på de små værelser. Talte til os - børnene af en ny tidsalder. Viste os flimrende striber af farver og lærte os korte præcise kommandoer. Load. Run.
Jeg husker tydeligt dagen, hvor jeg gik ud af Radio/TV-forhandleren med min nye ven under armen. Den aflange pakke med det karakteristiske tastatur på forsiden. Jeg var euforisk på en sublim måde. Jeg hoppede ikke op og ned, men gik bare med ham under armen og var pavestolt. Jeg havde aldrig troet at jeg skulle komme til at eje sådan en. Jeg var ikke den første i klassen, flere var før mig. Jeg havde set dem sidde derhjemme opslugte og havde ved lejligheder selv fået lov til at være med, men jeg havde aldrig troet at jeg skulle have sådan en. At jeg skulle eje noget så moderne - så futuristisk.
Sådan startede et langt kærlighedsforhold.
Flimmeren blev dagligdag. Bånd skiftede hænder i skolegården. Det blev kopieret, spolet og skruet på tonehoveder. Visse spil blev nærmest en del af en. Det første der bed sig fast var dog det medfølgende spil:
International soccer! Mangen en time er gået på værelset med zig zag løb ned af banen mod modstanderens netløse mål.
Siden kom Summer Games og Winter Games, og dermed også hyppige udskiftninger af joystick og de første computerrelaterede håndledsskader. Men hverken Summer eller Winter Games kunne slå de eksotiske discipliner i California Games - footbag, skateboard, rulleskøjteløb og de to mest fantastiske: Sufin' og BMX.
Og mange andre fik en plads i hjertet.....
Boulder Dash for eksempel.....og International Karate
For slet ikke at tale om Bubble Bobble med de karakteristiske lyde og den fængende melodi:
Og Giana Sisters - Super Marios forbudte søster (som var min foretrukne):
Paperboy...og en anden personlig favorit: Tag-Team Wrestling
Man kan ikke undgå at blive nostalgisk. Alle de timer jeg har brugt på denne kammerat. Så snart klokken ringede ud var det op på cyklen og hjemad sammen med Allan, min c64-ven nr. 1. Hen forbi kiosken for at købe for 5kr blandet, plus et rustent søm og et Jenka tyggegummi. Ind af døren, tasken smidt i entreen, og ud i køkkenet for at forberede det daglige eftermiddagsmåltid: et glas opblandet orange juice og en hjemmelavet toast fra toastmaskinen. Og så bare spille....så længe vi kunne få lov.
Og jeg er ikke den eneste. Måske de øvrige detteoghint-bloggere kan genkende billedet. En simpel søgning på google og youtube vil vise at mange deler fascinationen. Rigtig mange. Spillene kan nu downloades til de moderne pc'er på bl.a. c64.com og temaerne kan høres i utallige versioner...
http://www.youtube.com/watch?v=Kg45Er7i9SU (Bubble Bobble)
http://www.youtube.com/watch?v=SZqwvjwqwK4 (Super Mario)http://www.youtube.com/watch?v=ZAY_fJ4IHHE (International Karate)
http://www.youtube.com/watch?v=-poagc6c7qQ (Orkestret som kun spiller c64 melodier)
Eller ses opført som 'teater': http://www.youtube.com/watch?v=R0fCnf8uWxw
Tilbage er der vist kun at sige tak - tak for de mange timers fantastisk underholdning. Gad vide hvordan vi alle ville se ud idag, hvis vi havde måtte undvære de fortryllende og hastigt flimrende farver. Vi lader den stå et øjeblik...
Åh nej. Hvad er nu det for noget rod?! Så smukt som det var at se dig på toppen af Col d'Aubisque som ensom majestæt, ligeså nedslående var det at vågne op til denne morgens chok nyhed: Dit hold har sendt dig hjem! Du har indtil nu virkelig vist, hvordan man kører på cykel op ad et bjerg. Men din flotte klatretur i går var jo nok lidt overskygget af at Vinoukourovs exit sammen med resten a
f Astana holdet. Hvad sker der? Hvorfor tager sådan nogle topstjerner doping?
Men nu, Michael, er du også blevet sat uden for døren, som den uartige dreng i skolen. Men der er jo ingen beviser for, at du er dopet. Er du det? Jeg vil så gerne tro, at du har nået toppen med hård træning i dårligt vejr, kombineret med kedelig kost. Men ligesom der ingen beviser er for noget misbrug fra din side, så må jeg erkende, at der er mange beviser på din utroværdighed. Det er noget rigtig rod, at du - hos UCI - har snakket med Anne Gripper - UCI's antidopingchef - 6 måneder før hun overhovedet tiltrådte den stilling. Men det endnu mere noget rod, at du nu pludselig har trænet i Dolomitterne i Italien den 13.-14. juni, når du hele tiden har sagt, at du var i Mexico fra den 4.-22. juni. Og det er også noget rod at du ikke kan finde ud af faxe dine opholdssteder til myndighederne i tide. Hvad sker der, Michael? Få dog styr på den slags ting. Desværre tror jeg, at du færdig i cykelsporten. Folk virker ikke modtagelige for flere forklaringer.
Men husk: Der skal fremlægges beviser før nogen er skyldig i en forseelse. Indtil nu er der ingen beviser for dopingmisbrug fra din side. Der er kun beviser for din utroværdighed. Kære Michael, kommer der beviser for andet?
Hvor har det dog været fantastisk at se dig træde igennem de sidste par dage. Først enkeltstart i gult - både før og efter. Selvom fransk tv konsekvent undlod at vise billeder af løbets førende rytter, så satte du dem allesammen på plads. Selv Klöden (udtales med blødt 'd') måtte se Tour-sejren fortone sig i horisonten. Og igen søndag og mandag trådte du virkelig i karakter som et meget realistisk og sikkert bud på en vinder af Tour de France. Få nu sat ham Contador på plads også!
Men hvad er det dog for noget rod med dig og din kommunikation med UCI?! Hvorfor kan du ikke finde ud at fortælle, hvor du er henne og hvornår? Breve er meget fint, men der er altså en risiko for, at de bliver forsinket i posten - særligt når de skal hele vejen over Atlanterhavet. Nej, du bør i stedet ty til et vor tids mest pålidelige og effektive kommunikationsmidler. Et middel som de senere år har revolutioneret kommunikationensmulighederne verden over. Jeg tænker selvfølgelig på telefaxen. Selv Jesper Worre får i søndags i AftenTour på DR1 (mellem alle sine voldsomme kraftudtryk, som bestemt ikke hører hjemme i direkte TV) flettet ind, at du jo bare kan sende en fax! Gør det dog, Michael. Jeg vil så gerne tro at du har rent mel i posen. Og du er jo uskyldig til det modsatte er bevist. Og det er det ikke endnu - langtfra! Det er bare så irriterende, at der er så meget ballade om noget, en fax kunne have løst uden problemer.
Hvor vil jeg dog gerne tro, at du ikke har taget nogle af disse såkaldte 'præstationsfremmende midler'! Og som det gode menneske jeg er (og oplyste jurist), så vil du være uskyldig, indtil der er beviser for det modsatte.
At Jesper Worre og DCU nu kommer efter dig og stiller spørgsmålstegn ved din troværdighed er noget værre møg, når nu Jesper Worre selv er blevet taget for doping, mens han var professionel cykelrytter tilbage i 1992.
Egentlig bliver jeg lidt harm, over alle de hoveder, der går og har så travlt med, at vi skal have en ren sport, når de nu selv er faldet i fælden. Tag også f. eks. CSC's sportsdirektør Kim Andersen. Dopingdømt i 1987 og igen i 1992.
Er der nogen der vil starte et cykelhold sammen med mig? Vi finder en sponsor (f. eks. Detteoghint.dk), og så skaffer vi nogle ryttere og så rykker vi. Sporten har brug for sportsdirektører, der ikke er belastet af deres egen fortid inden for branchen.
Ovenpå diskussionen om Rasmus Paludan og kriminelle.dk, hvor københavnere på side efter side med nærmest sygelig entusiasme præsenteres som lovbrydere, har hysteriet nu nået nye højder. Denne gang er det Københavns politi, der, måske som konsekvens af selvsamme fokus, har valgt at uge 28 skal stå i de kriminelle cyklisters tegn. Hele ugen sættes der således fokus på uvorne cyklister, og i morgentrafikken står betjente strategisk posteret med bødeblokken spændt op til lir.
Jeg er selv fortaler for at overholde loven, og jeg ved, at denne blog befærdes af en række personer der på det nærmeste har gjort loven til deres levevej i den ene eller anden forstand. 
Der skal heller ikke lyde nogen kritik af de stakkels betjente der i de ferieuger hvor der skulle have været afspadseret Ungdomshus-timer, tvinges til at trække på diverse københavnske gadehjørner. Jeg mener dog, at man i allerhøjeste grad kan tillade sig at være kritisk overfor både den lovgivning der giver grundlag for en sådan smålig håndhævelse af ligegyldige bagateller, samt for den prioritering der foregår i politiet når der kan afsættes en hel uge til formålet. Ærlig talt, hvor åndssvagt er det, at der står to fuldvoksne betjente på lur i et fuldkommen mennesketomt kryds som f.eks. Sølvgade/Borgergade, for at uddele bøder på 500 kr. til personer der ganske stille og uden noget der kunne minde om fare eller sågar ulempe for andre personer, biler eller tilskuere, svinger til højre for rødt lys? Er det ikke en falliterklæring for en sådan kampagne, at man deler bøder ud i de kryds hvor folk netop svinger om hjørnet fordi der absolut ingen fare er, fremfor at finde de påstået "hensynsløse" cyklister der åbenbart spreder skræk og rædsel på cykelstierne? Som daglig og ivrig cyklist har jeg ekstremt vanskeligt ved at genkende det billede af de farlige cyklister der udstilles. Det kunne være interessant at se statistikker for hvilke kryds der er særligt farlige, vel at mærke hvor cyklisten har været den udløsende faktor for uheldet, og hvor andre end cyklisten selv er kommet til skade. Det ville undre mig hvis der var sammenfald mellem disse kryds og de kryds hvor der rent faktisk er betjente posteret. Selv med disse "easy kills" er der indtil tirsdag middag kun delt i alt 137 bøder ud - skal vi gætte på at det højest er i omegnen af et par bødeforlæg pr. betjent pr. time? Kunne denne tid ikke være brugt bedre på andre opgaver, til både cyklisternes, betjentenes og samfundets gavn? F.eks. kunne man have sat dem til at tænke lidt over hvordan man i København får skabt en fleksibel og dynamisk afvikling af trafikken i de kryds hvor der uden nogen problemer er plads til både cyklister, fodgængere og bilister.
Hvorfor eksperimenteres der ikke med ubetinget vigepligt, fuldt stop eller flettebaner (f.eks. som når der i Formel-1 flettes mellem langsomme biler fra pit'en der skal sikkert ud i hurtig trafik vha. en opdeling af kørebanen/cykelstien på et kort stykke)? Er det fuldkommen utænkeligt at man forsøgte med en pragmatisk tilgang til den åbenbart voksende cyklistproblematik, så det kunne undgås at kriminalisere cyklister for ganske harmløse forseelser, og i stedet lade det være op til en nærmere vurdering, om der rent faktisk var tale om noget der på nogen måde kunne være i nærheden af en farlig situation? Hvorfor kan det ikke være tilladt at tage et højresving for rødt på cykel, f.eks. efter at have lavet et fuldt stop, med ubetinget vigepligt overfor alle andre trafikanter, og med bøde hvis man er til fare eller ulempe for andre? Er jeg helt galt på den, og har vi i virkeligheden en pligt til, som jeg hørte i morgenradioen i mandags, "at beskytte turisterne" med en kampagne som denne?
Bloggingfødsler og anal-retentiver?! Hvad er der galt med sms? Jeg har aldrig blogget før, og har i lang forsøgt at ignorere blogging. Jeg er stoppet op midt i en artikel og er bladret videre, hvis ordet 'blog' er dukket op. Jeg har zappet agressivt over på andre kanaler når en tv-vært har nævnt noget som helst om blogging. Jeg har hadet fjolser der sad og skrev ud i luften til folk, der aldrig har læst det. Man kan sige det kræver en god potion lyst til at selvpromovere sig for at forvente og tro at nogen gider læse hvad nogen har at skrive om deres egne tanker og eksistens, fordi sandsynligheden for at samle noget op på vejen, er lig dopingfri podieplads i Touren.
Så sker der det at ens bedste venner erkender at de blogger! Skal jeg så vælge at undgå dem også eller selv prøve bloggæng? Bevis at jeg tager fejl, hvad kan blogging om muligt tilføre mit liv, som er værd at overveje?
Efter en på flere måder våd aften kan de allerede eksisterende Dette&Hint-skribenter idag hilse en ny cyberfælle velkommen. Sheriffen blev i nat officielt medlem i det fine selskab af tvivlsomme personager og udtaler stor glæde ved udnævnelsen: "Det gjorde mig oprigtig varm om hoften da jeg modtog invitationen - sprøjte må champagnen"....
USA har nu endelig gjort det officielt: USA er nr. 1! Ifølge det ansete amerikanske nyhedssite TheOnion.com, har den amerikanske Kongres netop vedtaget en lettere kontroversiel lov med titlen: "'America is #1' Bill".
Efter vedtagelsen udtalte den kendte og elskede senator Trent Lott. "My esteemed colleagues, all of us have long known that America is number one," said Senate Majority Leader Trent Lott, announcing the bill's 92-7 passage. "But now it is official. USA! USA! USA!" Efterfølgende fik han lufttur af de øvrige senatorer.
Stemningen i Kongressen må vel nærmest betegnes som euforisk!
Nej nej - jeg kan ikke finde på noget fuldstændig umuligt at skrive om. Efter indlægget om Jimi og René føler jeg mig som en hårdt opvredet karklud, hvor der ikke kan presses så meget som en mikroskopisk sur, muggen eller unødvendig kommentar ud af.
Og hvad med vores alle sammens trafiksynderegister (som jeg ikke kan omtale ved navn, af frygt for at ende på Guantanamo i ufrivillig NATO-stilling)? Det har ikke virket siden medierne kastede sig over den som liderlige bukke.
Hvad er status på, hvad temaet på vores blog skal være? Måske Stockholmeren har lyst til at komme med i dansen og sætte sine store urinsure fingre til tasterne og give os en update på rentemarkedet. Yours!
Som alle ved, kan man lære en masse af at se morgen-TV. Dog er jeg sjældent blevet oplyst i en sådan grad, som da jeg torsdag morgen bliver afbrudt i morgenkaffen af det danske svar på The Jackson 5 - Jimi og René. Det viser sig, at D'herrer J&M er blevet noget ældre, hvilket naturligvis ikke burde komme som en større overraskelse. Stor er forbløffelsen dog, da jeg i løbet af det ganske dybdeborende interview erfarer, at J&M har udgivet i alt 10(!) CD'er, har været på turné i både Tyskland og Østeuropa, samt på toppen spillede 150 jobs om året. Kunne disse to yndige drenge være blevet vores lands nye Tommy Seebach med en lidt mere fokuseret eksportstøtte? Om alt er, de to spiller stadig musik, altid "Stegt flæsk med persillesovs", og ernærer sig ellers som henholdsvis teknisk konsulent og murer/støber. Spørgsmålet er, om vi har fundet vores band til launch-partyet?
"Stockholm er Skandinaviens hovedstad og finansielt, geografisk og kulturelt centrum for regionen." (Kilde: http://politiken.dk/indland/article333153.ece)
Hvad har de gang i deroppe? Det må vist være vildledende markedsføring. Men pigerne er nu pæne...
Et logo må lige være sagen for sådan nogle kreative hoveder som detteoghint.dk's skribenter. Det er klart, at vi bør forsøge at lave en eller anden form for kendetegn - vel at mærke med den betrykkende viden i baggagen, at det vil være beskyttet mod efterligning allerede fra det skabende øjeblik. Men ophavsretlig højrøvethed bør nu ikke komme i vejen for de store ambitioner om at hente en hurtig milliard i reklameindtægter her på bloggen.
Jeg foreslår, at vi i forbindelse med launchparty også formår at afsløre et lækkert logo, som vil gøre sig godt på matchrace bådene i Knudshoved havn (eller var det Skovshoved. Nå ja, WTF!) Måske det også kunne tatoveres på røven af en stangdancer på Berverly Hills Night Club nede på Kgs. Nytorv!?
Hvornår skal vi have det famøse launchparty? Umiddelbart bør sådan noget vel finde sted en torsdag aften af hensyn til pressens fremmøde, og af hensyn til vores egen kalender.
(kilde: EB.dk)
Hermed første indlæg fra denne skribents hurtige højre hånd. Jeg bifaler i den grad arbejdet i detteoghint's undergruppe for synlighed, idet bloggen allerede få dage efter den stiftende generalforsamling er indehaver af et domæne og nu synlig samt tilgængelig for alle.
Jeg forudser en fantastisk fremtid for denne blog og forventer, at man snart vil se detteoghint.dk pryde alt fra kaffekopper, golfbolde og kuglepenne til matchracebådene i Skodshoved havn.
(Kilde: www.dmi.dk)
Hvad er det præcist der sker fredag? Kommer de 7 mm som meget tung tåge? Er det et vandrør der er sprunget læk? Eller WTF???
Det er så smukt, så smukt med vores nye blog. Jeg kan ikke finde ord for det. Det føles som om, at jeg i mange år har manglet noget og nu er det der ligepludselig. Lidt ligesom når man en hel dag har skullet skide og så letter det bare SÅ meget når man endelig for givet los. Jeg skider SÅ meget - vi ses i teltet.
Nu ligner det virkelig noget synes jeg. Domænet er registreret og vi kører på skinner. Dog synes jeg, at bloggen klart savner indlæg fra store dele af en ellers omfattende forfattergruppe. Skyldes det virkelig, at I er så fokuseret på jeres arbejde, at der ikke kan blive tid til at læsse totale ligegyldigheder af på nettet, som en Pia Kjærsgaard læsser skrald af fra Folketingets talerstol?
Kom nu ind i kampen! Alternativet er jo, at vi er nogen som ender med at blive seriøse og komme med samfundskritiske indlæg, som lægger op til debat. Er det det I vil, kære venner? (Måske - for jeg har i hvert fald har lovet hende den lille derhjemme, at jeg mindst en gang i mellem vil hæve standarden og komme med at seriøst indlæg.)
Vis nu jeres ægte ungdommelige sløvsind, og lad samfundet holde sig selv i gang, og brug i stedet tiden på noget fornuftig blogging!
Endelig lykkedes det at få en eller anden form for succesoplevelse i
min advokatkarriere. Retfærdigvis skal det dog siges, at advokatfuldmægtigtitlen giver giver total street respect hos diverse sommerløg i byen - inklusive gamle gymnasieveninder i Stockholm. Deres øjne skinner, og man kan se at de tænker: 'Han må være klog'. De skulle bare vide, at halvdelen af ens arbejdsdag går med at sidde og surfe på nettet. Nå, men denne gang er der altså tale om en faglig succesoplevelse. Jeg har vundet en klagesag mod Ekstra Bladet ved Pressenævnet. Bent Falbert havde ellers hånlig afvist min klage i flot formulerede, men dog nedsættende vendinger. Nu skal han derimod trykke kendelsen i sin højkulturelle, nuancerede, og ikke mindste dybdegående avis. Skadefryd er nu den bedste glæde her i tilværelsen.
Man kan idag læse, i Danmarks bedste ligegyldighedsblad, og min primære kilde til viden, at årets bademode er topløs. Skulle det nu være moderne? Har disse kvinder slet ikke tænkt på konsekvenserne for os mænd? Det er nu ikke længere muligt, at føre en samtale med andre på stranden - man må opholde sig i vandet meget længe, og al ophold på stranden skal foregå på maven.
(Kilde: http://ekstrabladet.dk/flash/livsstil/article312729.ece)
Så har jeg forsøgt at ordne svinerne, var det noget i den retning I havde forestillet jer? Det er en lidt tillempet måde at gøre det på, så I må gerne sige til hvis det opfører sig mærkeligt.
I beta-fasen må I gerne teste alt hvad I kan komme i tanke om, lad os hellere få rettet de fejl der måtte være med det samme. Er der i øvrigt andre vi skal have indbudt i første omgang til at teste lidt?
Jeg er enig med svinerne fra Kirneh – både at konceptet holder 100, og at Google’s blog system umiddelbart synes at være lagt af en syg høne. Det virker sært, at kommentarer lægges i et helt separat vindue, med et anderledes vammelt layout. Jeg har altså heller ikke helt gennemskuet konceptet med at logge ind med en Google konto, som vist ikke nødvendigvis er en gmail konto. Jeg savner guidelines og ikke mindst instrukser fra blogger-gruppens tekniske afdeling.
Har inviteret Kirneh til at deltage i bloggen. Hvad er status egentlig til anonymitet vs. ikke anonymitet i forbindelse med indlæg og kommentarer?
Hej folkens
Så har jeg så småt fundet ud af de mest elementære funktioner, og har indstillet lidt hist og her.
Jeg forsøger mig lidt frem med nogle af funktionerne, bl.a. "etiketterne", så I må meget gerne forsøge med kommentering, nye indlæg, indsætning af billeder, etc.
Lad mig også gerne få en liste over andre bloggere der skal være med i beta-fasen med test af disse funktioner, samt en overvejelse af, hvad bloggen egentlig skal indeholde :)
Jeg foreslår vi arbejder hen imod en launch om et par uger, gerne hurtigere.
0 svinere:
Send en kommentar